Se webinaret om brugen af KlubWeb

06. oktober 2026
Af: DBU IT
Webinar 28 09 2026.00 00 11 08.Still002
Hvordan bruger man KlubWeb i praksis? DBU IT besvarer klubbernes spørgsmål i webinaret fra 28. september 2026, som nu ligger online.

Gik du glip af webinaret, eller vil du gense en bestemt gennemgang? Nu kan du se optagelsen, når det passer dig.

Webinaret handler om den praktiske brug af KlubWeb CMS. Med udgangspunkt i klubbernes spørgsmål viser DBU IT blandt andet, hvordan man arbejder med sider til afdelinger og hold, billeder, nyheder og brugerrettigheder. Vi kommer også omkring overgangen fra Klub-CMS.

Find hurtigt det spørgsmål, du vil høre svaret på

Videoen er indsat her i nyheden, så du kan se webinaret direkte på Klubservice.

Vil du springe direkte til et bestemt spørgsmål, kan du åbne den fulde video på YouTube. Her finder du tidsangivelser i videobeskrivelsen, så du nemt kan hoppe til det spørgsmål, du gerne vil have svar på.