Sådan opretter du et særskilt sideunivers i KlubWeb CMS

I denne vejledning kan du se, hvordan du opretter et særskilt område på jeres KlubWeb CMS-side ved hjælp af funktionen “Startpunkt i navigation”.

Funktionen kan bruges, hvis klubben for eksempel har flere afdelinger, idrætsgrene eller temaområder, der skal have deres egen navigation og visuelle identitet. I videoen vises et eksempel med en tennisside, der har egne undersider, egen navigation og et design med andre farver end resten af hjemmesiden.

Vejledningen er især relevant for flerstrengede klubber eller klubber, der ønsker at samle bestemt indhold i et tydeligt afgrænset univers på hjemmesiden.