Inden jeres eksisterende Klub-CMS-hjemmeside lukker, er det vigtigt, at I downloader de filer, billeder og dokumenter, som I ønsker at gemme fra mediebiblioteket.
På denne side finder I en vejledning til, hvordan I downloader mediebiblioteket fra jeres nuværende Klub-CMS-hjemmeside, så I kan gemme indholdet lokalt og bruge det igen, hvis det er relevant for jeres nye KlubWeb CMS-hjemmeside.
Det er en god idé at tage stilling til, hvad I faktisk har brug for at gemme, inden I går i gang. Mediebiblioteket kan indeholde gammelt indhold, billeder, dokumenter eller filer, som ikke længere er relevante. Brug derfor gerne overgangen til KlubWeb CMS som en anledning til at rydde op, så I kun tager det nødvendige med videre.
Når mediebiblioteket er downloadet, skal I selv opbevare filerne sikkert. Det kan for eksempel være på klubbens fællesdrev, i en mappe hos den ansvarlige i klubben eller et andet sted, hvor flere relevante personer kan få adgang til materialet.
Bemærk, at download af mediebiblioteket ikke automatisk flytter filerne over på jeres nye KlubWeb CMS-hjemmeside. Hvis I vil bruge billeder eller dokumenter på den nye side, skal de uploades igen i KlubWeb CMS.