Online session med Avernus: Fra KlubOffice til e-conomic - opstart, data og integration

06. marts 2026
Af: DBU IT
pc-laptop-and-ipad-mockup-template-at-a-creative-office-a4922.png (5)
Avernus afholder en kort online session mandag d. 9/3 kl. 17.30 for klubber, der overvejer e-conomic. Her kan I høre om Avernus' kompetencer og muligheder for hjælp ved opstart og overgang, og Martin fra DBU IT deltager til spørgsmål om integrationen mellem KlubOffice og e-conomic.

Overvejer jeres klub at komme i gang med e-conomic, og vil I høre mere om, hvilke muligheder der findes for hjælp i opstartsfasen? Så kan I deltage i en kort online session på Teams, hvor Avernus fortæller om deres kompetencer og erfaringer med at hjælpe klubber i gang.

Avernus arbejder med økonomi- og regnskabsydelser og beskriver sig selv som et digitalt bogføringshus, der hjælper med at gøre processer mere digitale og overskuelige. På sessionen fortæller de, hvordan de kan understøtte klubber i forbindelse med overgang og opstart - fx opsætning i e-conomic, håndtering og validering af data, indlæsning og afstemning samt opsætning af fakturalayout og workflows.

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til integrationen mellem KlubOffice og e-conomic. Martin fra DBU IT deltager og kan besvare spørgsmål om selve integrationen.

Sessionen er ikke et kursus i e-conomic og den fungerer ikke som generel support til e-conomic. Der gennemgås heller ikke bogføringsloven eller hvem den omfatter. Formålet er at give et indblik i Avernus' kompetencer og muligheder samt integrationen mellem KlubOffice og e-conomic, så klubben kan vurdere, om man ønsker ekstern hjælp i forbindelse med opstart og overgang.

DBU IT deler informationen som en mulighed - klubber vælger frit rådgiver og leverandør.

Tidspunkt og link
Mandag d. 9/3 kl. 17.30 - online på Teams
Deltag via dette link: Online session