Opret påmindelser om ny indhentning af børneattest

30. april 2026
adobestock_456188858.jpeg
En børneattest har ikke en egentlig udløbsdato, men i KlubOffice er det muligt for din klub at oprette en påmindelse om at få indhentet børneattesten på ny.

Det er vigtigt, at klubber løbende har opmærksomhed på arbejdet med børneattester for de personer, der har direkte kontakt med børn og unge. Selvom en indhentet børneattest ikke har en egentlig udløbsdato, kan det for mange klubber være en god hjælp at arbejde med faste intervaller for, hvornår de ønsker at følge op og indhente attesten på ny.

I KlubOffice er det muligt for din klub at oprette en påmindelse om netop dette.

Med funktionen kan klubben selv fastsætte, hvornår den ønsker at blive mindet om at indhente en børneattest igen. Det kan for eksempel være hvert år, hvert andet år eller med et andet interval, der passer til klubbens egne rutiner.

Funktionen er lavet for at gøre det lettere for klubberne at arbejde systematisk med børneattester og sikre, at opgaven bliver fulgt op i rette tid.

Nedenfor finder du en vejledning til, hvordan funktionen bruges - både som video og i tekst.