Ny version af Fodbold appen: Opret kontaktpersoner nemmere end nogensinde før
At blive oprettet som kontaktperson har tidligere været som at spille sig igennem et lavtstående forsvar – masser af pasninger, sideskift og usikkerhed om næste træk. Nu er spillet blevet langt mere direkte: Et hurtigt opspil fra forsiden af appen, og du er fremme ved målet.
Med den nye version af appen er kontaktperson-funktionen flyttet til et mere logisk og lettilgængeligt sted – og hele processen er strømlinet, så forældre nemt kan få styr på adgang til deres børns fodboldaktiviteter.
Tidligere krævede det, at man gik ind på barnets hold i KampKlar-delen af appen og sendte en invitation fra spillerlisten – en proces, der både var skjult og besværlig. Nu er funktionen flyttet til et mere logisk sted og gjort væsentligt lettere at bruge.
Du finder kontaktperson-funktionen direkte fra forsiden af Fodbold appen. Klik blot på dit profilbillede, vælg "Profil" og derefter fanen Kontaktpersoner. Her kan du:
Invitere en ny kontaktperson til dit barn ved at indtaste en e-mailadresse eller blot tilføje en kontaktperson ved at indtaste kontaktpersonens login-informationer
Hvis man er logget ind på kontaktpersonens profil kan man tilføje sig selv som kontaktperson for et barn, hvis du kender barnets brugernavn og adgangskode
Det hele sker i én sammenhængende proces – og giver en langt mere overskuelig og fleksibel oplevelse, især hvis du har flere børn i spil eller selv spiller fodbold. Du kan dermed håndtere det hele fra én profil med ét login og én adgangskode.
Se hvordan du gør trin for trin i vores vejledning til kontaktpersoner.
